Kom og vær med på Tranbjerg Løbers løbeskole

Få gang i løbeskoene

Går du med en drøm om at komme i gang med at løbe? Få hjælp sammen med ligesindede i Tranbjerg Løber.

Torsdag den 2. marts klokken 17 er der, hvor du har muligheden for at starte et nyt liv som løber. Her starter Tranbjerg Løber nemlig en ny omgang løbeskole. Uanset om du ser dig selv jogge fem kilometer stille og roligt et par gange eller ugen, eller som deltager i et marathonløb om nogle år, så er løbeskolen for alle, der gerne vil i gang med at løbe. Vi starter langsomt op og følger et program, hvor dine muskler og sener bygges op, så de kan holde til de nye udfordringer, og du ikke risikerer at få trælse skader, som kan være svære at komme af med igen.
Det kan være svært at motivere sig selv på de dage, hvor det regner eller blæser, og netop her hjælper samværet i en løbeklub.
Du vil opleve løb på en helt anden måde, når vi blander lange ture med variationstræning.

12 ugers skole
Vores trænere deler alle ind i hold, så du løber med andre på samme niveau. På de 12 uger, som skolen varer, kan du lære at løbe i omkring ½ time og for manges tilfælde omkring 5 kilometer. Der vil være 2-3 hjælpetrænere på hvert hold. Efter skolen forsætter du på i klubben, hvor vi allerede er omkring 200 løbere.

Er du i tvivl, om du kan holde til det, anbefaler vi, at du allerede nu begynder at tage dig nogle gåture. Du skal kunne gå mindst 20 minutter i rask tempo, når Løbeskolen begynder.

Løber du allerede lidt selv, men trænger til variation i træningen og nogen at løbe sammen med, så er du velkommen i vores løbeklub, hvor vi mødes tre gange om ugen.

Vil du være med?
Hvis du vil vide mere, møde nogle af trænerne og få en snak med andre, der starter op, så kom til infomøde onsdag den 22. februar 2017 klokken 19.00 i kantinen på Tranbjergskolen afdeling Grønløkke

Ellers møder du bare op torsdag den 2. marts klokken 17.00 bag Grønløkkehallen ved fodboldbanerne.

Det koster 400 kroner inklusiv startnummer til Tranbjerg Løbet den 1. juni 2017, og så er du medlem af Tranbjerg Løber frem til april 2018.
Læs mere på www.tranbjerg-lober.dk eller find vores gruppe Tranbjerg Løber Løbeskole 2017 på Facebook.

Hamborg Marathon, Stafet og Women’s Race 2017

Sidste nyt: Infomøde om turen
For alle deltagere i Hamborg 2017 er der infomøde 30. januar, kl. 19.00 i kantinen på skolens Grønløkke afdeling. Tilmeld dig via Facebook. Er du ikke tilmeldt turen, men er interesseret, kan du godt deltage i mødet alligevel.

Emner vi kommer ind på:
Nummer udlevering
Marathon:
– Start/slut tidspunkter
Stafet:
– Skiftezoner (Jens Black har lovet at fortælle om, hvordan det fungerer)
– Hold (herunder afbud, bytninger, tilmelding og sidste frist)
Transport:
– Bus til Hamborg og retur (Praktisk afvikling)
– I Hamborg under løbet (offentlig transport)
Fællesspisning:
– Lørdag aften. Der er reserveret det sædvanlige sted (Ristorante Alitalia)
– Søndag aften. Hvem har et godt forslag?
Hoteller:
– De fleste har nok booket allerede, men lad os tage en snak om mulighederne

Det vil være super, hvis vi kan nedsætte et par småudvalg til at hjælpe med den praktiske afvikling af nogle af punkterne.

Turen:
Det er tid nu, at melde sig til Hamborg Marathon og Stafet 2017. Og du skal med!

Hamborg Marathon og stafet er Tranbjerg Løbers årlige internationale løb, hvor der er distancer så alle kan være med.

Løbet afvikles søndag 23. april, og vi planlægge igen at lave det som et weekend arrangement med afgang lørdag morgen og hjemkomst hen på eftermiddagen mandag. Se det meget foreløbige program her.

Som skrevet, så er der plads til alle idet, der udover den fulde maraton distance afvikles en stafet med 4 løbere, og som noget nyt kan du deltage i Women’s Race.

Marathonløbet:
Har du mod på 42.195 meter sammen med 10-20 andre Tranbjerg Løbere, så skal du melde dig til dette løb.
Afhængig af tidspunktet, du tilmelder dig, koster det mellem €65 og € 85. Du skal selv tilmelde dig dette løb, men af hensyn til bustransport, vil vi gerne, at du angiver dette på vores tilmeldingside (se nederst i afsnittet).

Du kan læse mere om maratonløbet i denne invitation, eller du kan gå til løbets hjemmeside her.

Stafetten (få ledige pladser):
Den fulde distance deles i 4, som 4 løbere deler:
1. løber: 16,3 km
2. løber: 11,2 km
3. løber: 5,4 km
4. løber: 9,4 km

Tilmeldingen til stafetten gik over al forventning. Da løbsarrangørerne meldt alt udsolgt, havde vi allerede 7 hold tilmeldt. På grund af skader, er der i mellemtiden faldet et par fra, så har du lyst til at prøve et stort løb, så tøv ikke med at tilmelde dig.
Koordination og ændringer skal du selv sørge for, så er du i den situation, at du må melde fra, så skal du selv finde en afløser.

Du kan læse mere om stafetten i denne invitation, eller du kan gå til løbets hjemmeside her.

Women’s Race:
Dette er et nyt initiativ, hvor 2 piger kan dele de 42 km næsten ligeligt mellem sig. Den endelige fordeling kendes endnu ikke.
Prisen for Women’s Race ligger mellem €90 og €110 afhængig af antal tilmeldte hold.

Du kan læse mere om Women’s Race i denne invitation, eller du kan gå til løbets hjemmeside her.

Hvad koster det så?
Løbstilmelding:
Fuld maraton: 485 – 550 kr. afhængig af tilmeldingstidspunkt.
Stafet: Cirka 275 kr.
Women’s Race: Cirka 375 kr.
Bussen: Cirka 400 kr. tur/retur
Hotel: Afhænger af hvor du vil bo. Vi kommer med et par forslag senere.

Spisning: Der er tradition for, at vi spiser sammen aftenen før løbet (pasta) og aftenen efter løbet. Derudover finder man selv ud af det. Vi skriver ud om fællesspisning senere.

Efter sommerferien holder vi et informationsmøde for interesserede, men du er også velkommen til at snakke med en af løbevennerne, som tidligere har været af sted.

Har du spørgsmål til selve arrangementet, så skriv til aktivitet@tranbjerg-lober.dk

Tilmelding:
Tilmelding til stafetten og Women’s Race kan ske her.

Se allerede tilmeldte her. Listen er opdateret med alle, der er tilmeldt via vores tilmeldingsside.
Vedrørende bus, så er der stadig få pladsen, idet der endnu ingen heppere og familie er tilmeldt. Disse tilmeldes også via tilmeldingssiden
Opdateret: 12. januar 2017.

Vi tilmelder hold for hver 4 tilmeldinger der kommer ind. Du får senere besked om betaling med mere.

Tilmelding (individuel) til maratondistancen sker direkte til arrangøren.

Holdene:
Her ser du oversigten over de 7 tilmeldte hold til Hamborg Marathon.
Det er lykkedes at fordele de individuelle ønsker, så alle har fået en distance de ønskede – og der er plads til mindre rokader. Bemærk dog, at der er 2 ledige pladser, så hvis du kender et par stykker, der gerne vil med, så tøv ikke, men send en tilmelding.
Hvis der er behov for at justere de enkelte hold, eller du bliver forhindret i at deltage, så skal du selv sørge for at bytte eller finde en afløser (eventuelt via tråden på Facebook) og derefter huske at give mig besked så den officielle startliste i Hamborg kan blive opdateret.